Enhver katteejer ved, at det snedige dyr er dygtig til at opdrage sine mennesker – men hvordan opdrager man katten?

Katten har ry for at ”være sin egen”, men det betyder ikke, at den ikke kan opdrages, for selvom den er et selvstændigt dyr, er den samtidig selskabelig og kan opbygge et tæt forhold til sin menneskefamilie. Katten kan ikke trænes til at blive lydig på samme måde som en hund, men den kan sagtens blive velopdragen.

Det man skal huske, når man opdrager en kat er, at den ikke er et flokdyr. Det vil sige, at den ikke er vant til at blive domineret af et højere rangerende medlem af flokken – som f.eks. en hund er – og den har ikke tænkt sig at udføre en bestemt handling bare for at glæde floklederen.
Til gengæld kan man få katten til gøre noget (eller undlade at gøre noget), hvis den kan se en fordel i det. Og det er nøglen til katteopdragelse. Tag udgangspunkt i positiv forstærkning, masser af ros og selvfølgelig belønninger.

Katten efterligner
Killinger lærer ved at iagttage kattemor og efterligne det, hun gør. Denne form for indlæring kan ejeren fortsætte med – ligesom kattemor – for at vise katten, hvad den skal gøre. Når killingen f.eks. bliver introduceret til sit kradsetræ, kan man sætte sig ved siden af og kradse i det med neglene. Som de gode efterlignere katte er, vil det firbenede familiemedlem sikkert selv prøve, og så skal man være klar med ros og belønning f.eks. i form af en særlig godbid, katten er helt vild med.

Husk hele tiden på, at katten lærer gennem erfaring – hvis den har god erfaring med en handling, vil den gentage den, og hvis den har en ubehagelig erfaring, vil den forsøge at undgå den fremover.

Taget på fersk gerning
Som med al anden opdragelse gælder det om at være konsekvent – hvis katten skal kunne forstå det og lære noget, skal den kunne forvente samme reaktion, hver gang den laver unoder.
Det er helt formålsløst at råbe ad en kat. For det første vil det ikke gøre noget positivt for forholdet mellem kat og ejer, og for det andet bliver katten først indstillet på at gøre, som du ønsker, når den har tillid til dig – og den vil helt sikkert ikke stole på en ejer, der råber og skriger ad den.

Tal i stedet roligt men bestemt til katten, hvis den gør noget, den ikke må. Det er en god ide at bruge det samme (korte) ord som ”skæld-ud-ord”, hver gang den skal irettesættes f.eks. et bestemt NEJ.
Det nytter dog kun at irettesætte, hvis man fanger katten i gerningsøjeblikket. Man kan ikke straffe den for noget, der skete for fem minutter siden, for katten er simpelthen ikke i stand til at forbinde handlingen med straffen. Hvis den f.eks. er kommet til at tisse på gulvtæppet, begår nogle katteejere den fejl at vise katten beviset – i dette tilfælde den våde plet på tæppet – og trække den hen på kattebakken. Denne fremgangsmåde gør mere skade end gavn, for katten forstår ikke sammenhængen, og det eneste, den lærer, er, at det er ubehageligt at blive taget op af ejeren, og at kattebakken er et torturkammer.

*Er under opbyggelse*